Litterær gåtur: Beltane ved Nymindegab Strand

Billedet viser en bred sti i klitterne
Nyd den skønne natur ved Nymindegab Strand, når vi dykker ned i tekster, som fejrer sommerens komme.
Date
Tid
17:00 - 19:00
Pris
Billet: Fri entré
Sted
Nymindegab Strand, parkeringspladsen på Vesterhavsvej ved Nymindegab Strand

Nyd det bedste af både klitter og skov, når vi tager på litterær gåtur ved Nymindegab Strand.

Vi mødes d. 30. april, dagen inden den keltiske majdag-festival Beltane, som markerer midtpunktet mellem forårsjævndøgn og sommersolhverv, og som typisk fejres i Irland og Skotland. Beltane associeres med mytologi og ritualer, og den er stærkt forbundet med naturen. Derfor skal vi naturligvis dykke ned i tekster med omdrejningspunktet Beltane på denne litterære gåtur.

Beltane betyder ”Bel’s bål”, og selvom vi ikke på denne tur tænder bål, fejrer vi lyset og sommerens snarlige ankomst. Sammen oplever vi tekster om naturen, vejret, overtro og alt derimellem, mens vi går i noget af den smukkeste natur i Varde Kommune.

Husk gode sko, tøj til vejret og evt. en kop kaffe eller te til at afrunde turen med.

Der er begrænsede pladser på turen, så husk at bestille billet.