Arrangementer for voksne

Tom Buk-Swienty: Løvinden - Karen Blixens liv

Billede af Tom Buk-Swienty
Fotograf Morten Holtum
Mød den populære og kritikerroste forfatter, der har en række store og meget læste biografier på cv’et, når han gæster Nørre Nebel Bibliotek og Kulturhus.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Aulaen
Adresse

Sdr. Allé 18A
6830 Nørre Nebel
Danmark

Tom Buk-Swienty er uddannet historiker, og det er tydeligt i hans forfatterskab. Han slog for alvor igennem med ”Slagtebænk Dybbøl 18. april 1864”, der to år senere blev efterfulgt af ”Dommedag Als: 29. juni 1864”. Siden har han udgivet flere bøger om Karen Blixen og hendes familie. Blandt andet hendes far, ”Kaptajn Dinesen” og lillebror ”Tommy og Tanne”.

Men hvem var Karen Blixen?

I 1937 udkom Karen Blixens selvbiografiske roman ”Den afrikanske farm”. Mange kender sikkert filmatiseringen med Meryl Streep og Robert Redford, der vandt adskillige Oscarstatuetter i 1986. Men var livet på den afrikanske farm virkelig sådan, som det blev fremstillet?

Tom Buk-Swienty har baseret sin biografi ”Løvinden” på mange års research og rejser i hendes fodspor. Derudover har familien givet ham adgang til adskillige korrespondancer med blandt andet hendes lillebror Thomas Dinesen, der bød både på en overraskende familiehemmelighed og fortalte om mange farefulde oplevelser.

En stor del af ”Løvinden” er skrevet på en farm i Afrika, hvor Tom opdagede, at også for Karen Blixen overgik virkeligheden til tider fantasien. Og det er det, du kan komme og høre mere om, når han besøger Kulturhuset i Nørre Nebel.