Små børn og skærm

Billedet forestiller Anne Marie Dakin, en kvinde med langt, lyst hår og runde briller. Hun smiler til fotografen.
Skærme og små Børn: Sådan finder vi balancen – oplæg med Lektor Anne Maria Dakin fra UC SYD
Tid
15:30 - 17:30
Pris
Billet: Fri entré
Sted
Salonen
Bibliotek
Varde Bibliotek
I samarbejde med
Familiehuset
Adresse

Rådhusstræde 2
6800 Varde
Danmark

Hvordan påvirker skærme vores små børns liv? Det er et spørgsmål, mange forældre og pædagoger stiller sig i dag. Med digitale medier som en naturlig del af hverdagen, både i hjemmet og i daginstitutionen, er det vigtigt at tage stilling til både fordele og ulemper.

I samarbejde med Familiehuset i Varde inviterer vi dig til en spændende eftermiddag på Varde Bibliotek, hvor vi sætter fokus på skærmbrug hos børn i alderen 0-6 år. 

Oplægget vil præsentere den nyeste forskning fra biologer, psykologer og pædagoger om, hvordan tv, tablets og andre skærme påvirker børns trivsel, udvikling og ikke mindst deres sproglige færdigheder.

 

Der vil være særligt fokus på:

•    Fordele og ulemper ved skærmbrug – hvad siger forskningen om skærmtidens indflydelse på de mindstes udvikling?
•    Sundhedsstyrelsens anbefalinger for skærmbrug i små børns liv.
•    Positive erfaringer fra daginstitutioner – hvordan pædagoger oplever teknologiens rolle i børns leg og læring.
•    Praktiske alternativer til skærmbrug, der understøtter børns trivsel og styrker deres udvikling.
 

Dette oplæg henvender sig både til forældre, pædagoger og andre, der arbejder med små børn. Vi skaber et rum for refleksion og dialog, så du kan få konkrete redskaber og viden med hjem til at træffe informerede beslutninger om skærmbrug i dit barns eller daginstitutionens hverdag.

Kom og vær med til en vigtig samtale om, hvordan vi skaber den bedste balance mellem skærmtid og udviklende leg.

Vi glæder os til at se dig!

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.