Stine Askov: Dilemmaer i ”Varme hænder”

Billede af Stine Askov, der kigger ind i kameraet
Oplev forfatter Stine Askov stille skarpt på værdien af omsorgsarbejde og vigtigheden af anerkendelse og værdighed.
Date
20 februar 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 30 DKK
Sted
Salonen
Bibliotek
Varde Bibliotek
Adresse

Rådhusstræde 2
6800 Varde
Danmark

Hvor meget er det rimeligt at kræve af sin handicaphjælper? Mød forfatter Stine Askov på Varde Bibliotek og hør hende fortælle om sin populære og roste roman ”Varme hænder”.

Romanen sætter fokus på værdien af omsorgsarbejde – og vigtigheden af anerkendelse og værdighed både hos den, der giver og modtager omsorg.

”Varme hænder” er en tour de force ind i menneskets dybeste afkroge, og det er et sjældent og nuanceret indblik i de dilemmaer, der er forbundet med at være omsorgsperson. 

Hovedkarakteren i romanen, Camilla, træffer et livsvalg, da hun siger op som børnehavepædagog for i stedet at blive handicaphjælper. Efter i årevis at have givet omsorg til mange børn med store og små udfordringer og vist hensyn til deres forældre er hun blevet træt. Hun responderer på en stillingsannonce på "verdens nemmeste job". Men det viser sig snart at blive noget af en udfordring, for hvor mange krav og ønsker er det egentlig rimeligt at efterkomme som handicaphjælper?