
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 50 DKK
- Sted
- Salonen
- Bibliotek
- Varde Bibliotek
- Adresse
-
Rådhusstræde 2
6800 Varde
Danmark
At rejse med et handicap kræver forberedelse. Men at rejse handler især også om at turde tage chancer, for ligegyldigt hvor meget man har undersøgt på forhånd, vil der altid opstå situationer, som man ikke kunne forudse.
Mød Anna le Dous, forfatter til bogen ”Hjulspor: Jorden rundt i kørestol” fra 2024, som har rejst verden rundt i kørestol. Hun vil fortælle om sine oplevelser og de udfordringer og muligheder, hun har haft undervejs. Foredraget handler om, hvordan tilfældigheder kan føre til de største oplevelser, hvis man tør gribe chancerne, når de er der.
Anna skriver selv, at rigtig meget kan lade sig gøre, hvis man er stædig og holder ved ens drømme – og hvis man er klar til at tage forhindringer som udfordringer. Selv om man sidder i elektrisk kørestol, aldrig har følt jorden under sine fødder og ikke kan vende sig selv i sengen om natten, kan man godt rejse ud og opleve verden.
Kom med for at opleve rejsehistorier fra mange af verdens lande, få praktiske oplysninger om det at rejse når man har et handicap, og få inspiration til at forfølge dine egne drømme.